Vil du have nyheder fra mig i din indbakke?
Du kan få besked om nyheder og tiltag i klinikken
– direkte i din indbakke – HELT GRATIS
Kinesiologi er en blid, effektiv og meget præcis behandlingsform til alle – børn, voksne og dyr. Børn under 4 år testes gennem en voksen.
Behandlingen foregår ved hjælp af en simpel muskeltest, som kan afdække kroppens ubalancer og komme med mulige årsager til disse. Her arbejder vi både på det bevidste og det underbevidste plan. Kroppen husker alt – også det, du har glemt.
Via muskeltest får vi afdækket, hvad der blokerer og giver ubalance i kroppen, men du er selv en aktiv medspiller, hvis du ønsker forandringer i dit liv.
Derfor kan det efter en behandling være nødvendigt at tage tilskud af vitaminer/mineraler, eller at lave lette fysiske øvelser. På den måde vil du opnå større effekt af afbalanceringen, så din krop hurtigere vil komme i balance. En behandling vil typisk også give stof til eftertanke – og handling i dit liv.
Det kræver som regel flere behandlinger, før der er genskabt balance i kroppen.
En behandling hos mig starter altid med en samtale om, hvad du ønsker hjælp til.
Selve behandlingen foregår på briksen, hvor du ligger fuldt påklædt og gerne med et tæppe over dig. Jeg bruger din arm til at teste, men det er ikke fysisk hårdt. Jeg tester mens jeg holder på punkter på kroppen eller ved verbale udsagn. Du er med hele vejen.
I en behandling arbejder vi blandt andet med den fysiske krop og kemien i kroppen, hvor vi tester ind på fødevarer, vitaminer, mineraler eller andre forhold, der kan påvirke kroppens kemi. Vi arbejder også med kroppens energibaner også kaldet meridianer og kroppens energicentre også kaldet chakraer. Sidst men ikke mindst arbejder vi med de oplevelser, der rent følelsesmæssigt har sat sine spor.
Vi kommer hele vejen rundt – for eksempel omkring følelsesmæssige blokeringer, energi til organer, knoglesystemet, tarmsystemet, hjernesamarbejdet, nervesystemet, hormonsystemet og meget mere. Din krop bestemmer vejen.
Din krop bestemmer, hvad du skal gøres bevidst om. Der kommer ikke noget op i testen, du ikke er klar til at håndtere. Omvendt vælger kroppen også rækkefølgen, så alt kommer ikke frem i én behandling.
Hvor mange behandlinger, der er brug for, varierer alt afhængig af, hvad du kommer for. Der er effekt efter hver behandling – mere synlig for nogen end for andre. Jeg tester altid ind, om der er behov for opfølgning, og man kommer langt med 3 behandlinger.
En behandling frigør affaldsstoffer, der har været ophobet i kroppen. Affaldsstofferne ledes ud af kroppen via urinvejene, og det er derfor vigtigt at drikke rigeligt med vand efter en behandling. Det hjælper på udrensning af affaldsstofferne.
Du kan få besked om nyheder og tiltag i klinikken
– direkte i din indbakke – HELT GRATIS
Åbningstider
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 18.00
Onsdag 08.00 – 20.00
Torsdag 08.00 – 18.00
Fredag 08.00 – 15.00
Lørdag Efter aftale