Vil du have nyheder fra mig i din indbakke?
Du kan få besked om nyheder og tiltag i klinikken
– direkte i din indbakke – HELT GRATIS
– en udrensende, opstrammende og afstressende ansigtsbehandling
Japansk lifting er en ansigtsbehandling med kombination af flere behandlingsformer, der alle har til formål at skabe balance, sundhed og velvære i kroppen – både indeni og udenpå.
En ansigtsbehandling der minimerer rynker og de fine linjer i huden, poser under øjnene, afslapper spændte muskler, udrenser affaldsstoffer, stimulerer produktion af kollagen og elastin, og tilfører huden en naturlig glød – et ansigtsløft helt uden kirurgi og 100 % naturligt.
Derudover er behandlingen utrolig afslappende og afstressende – wellness og behandling i ét.
Japansk lifting har ikke kun en positiv effekt på huden og vævet i ansigtet. Behandlingen styrker og påvirker hele kroppen via kroppens energisystem/meridianer, nervesystem, muskler og væv.
I behandlingen indgår bl.a. ansigtszoneterapi, stimulering af akupressurpunkter i ansigtet, vævsopstrammende ansigtsmassage samt lymfedrænage. Både ansigtszoneterapi og akupressur stimulerer væv, muskler og organer i kroppen, ansigtsmassagen påvirker muskeltonus og væv, og lymfedrænage sætter gang i lymfesystemet, så kroppen kan komme af med væskeophobning og affaldsstoffer.
Selve behandlingen foregår på briksen, hvor du ligger fuldt påklædt og gerne med et tæppe over dig. Der er afslappende musik i lokalet, og jeg giver dig ro til at slappe helt af og nyde behandlingen.
Jeg starter med at afrense huden, inden du får lagt en ansigtsmaske. Mens masken virker, tilbyder jeg en afslappende hovedbundsmassage.
Når masken er renset af, starter selve behandlingen, der omfatter akupressur, ansigtszoneterapi, lymfedrænage og vævsmassage.
Behandlingen afsluttes med en fugtmaske og himalaya saltstenskugler, der har en kølende effekt på huden og samtidig virker udrensende for affaldsstoffer.
Jeg anvender økologiske og milde cremer samt økologisk koldpresset hybenkerneolie med eller uden mild rosenduft. Olien er rig på A- og C-vitamin samt de essentielle Omega-3 og -6 fedtsyrer, og den er fantastisk til alle hudtyper – også den tørre eller sensitive hud.
Du kan få besked om nyheder og tiltag i klinikken
– direkte i din indbakke – HELT GRATIS
Åbningstider
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 18.00
Onsdag 08.00 – 20.00
Torsdag 08.00 – 18.00
Fredag 08.00 – 15.00
Lørdag Efter aftale